Boken

• Innbinding: Heftet
• Utgivelsesår: 2020
• ISBN: 9788293235378
• Antall sider: 300

Indimellem sidder man under læsningen med følelsen: ”sætter han det ikke lidt på spidsen nu”, men hvis man følger bogens opfordring fra John F. Kennedy, som også citeres som motto for ét af kapitlerne, nemlig ikke at undslå sig ulejligheden ved at tænke for at lulle sig i søvn ved det bekvemmelige ved bare at have en mening og virkelig følger bogens dokumentation af kendsgerninger, så taler de deres tydelige sprog.

Skaftnesmo er ikke mod vaccination som sådan. Som videnskabsmand nøjes han med at stille spørgsmålet: «Men hvis det er slik at noen vaksiner noen ganger kan skade noen folk, må vi gå inn i forskningen, inn i fakta: Hvilke vaksiner? Og hvilke folk?»

Og det er dét, Skaftnesmo gør – går ind i fakta. Og svaret på hans spørgsmål er så rystende, at man kan forstå, at nogen – det gjorde jeg selv – i starten viger tilbage for konklusionen af disse fakta: i sidste ende handler det om en grundlæggende eksistenskrise for demokrati og frihedsrettigheder.

Bogen er spækket med eksempler på den manglende sikkerhedskontrol, der eksisterer inden for produktionen af specielt vacciner. Under læsningen kan man nå til mindst tre konklusioner vedrørende chancerne for at få sikre vacciner sådan som den nuværende vaccineproduktion er organiseret:

• Der eksisterer generelt en manglende placebo-kontrol af vacciner, det vil sige de underkastes af en eller anden grund ikke de samme krav som andre lægemidler (ingen af de 72 vacciner, som er del af USA’s børnevaccinationsprogram (som i visse stater reelt er vanskelig at sige nej til) har været underkastet en sådan placebo-kontrol. Desuden er testtiden alt for kort til at kunne påvise entydige resultater.
• Der eksisterer en øget risiko for diverse autoimmune sygdomme hos vaccinerede børn i forhold til ikke-vaccinerede, herunder også sygdomme som autisme, ADHD, diabetes type 1, allergier, astma etc.
• Vaccineproducenterne har opnået lovgivningsmæssig hjemmel til blive holdt økonomisk skadesfri – såkaldt ”økonomisk immunitet”, det vil sige de fritages for erstatningsansvar ved evt. skadelige følgevirkninger af deres produkter.

Som læge Jackie Swartz, siger i bogens forord:

«Oppsummert kan det sies at den økende vaksinekritikken ser ut til å være berettiget, da det er en fullstendig mangel på vitenskapelige studier som har undersøkt vaksinenes sikkerhet før de ble godkjent for bruk.»

Vaccineproducenterne og deres støtter er selv klar over, at deres produkter ikke besidder den nødvendige sikkerhed. Det indrømmer de indad til i egne lukkede sammenhænge, mens de udad til overfor offentlighed og medier giver udtryk for noget andet. Denne uoverensstemmelse dokumenteres af Trond Skaftnesmo, under henvisning til en video, som nu er slettet på youtube, men kan ses andetsteds.

Det ville sikkert hjælpe på befolkningernes tillid til vacciner, hvis testningen af dem opfyldte basale naturvidenskabelige krav, som brug af ægte placebo og langtidsopfølgninger af såvel vaccinerede som ikke-vaccinerede. Skaftnesmos bog henviser til, hvordan CDC, den organisation i USA, som administrerer vaccinationsprogrammer i dette land, nægter at åbne for deres eget arkiv, der blev oprettet i 1990, det såkaldte VSD: Vaccine Safety Datalink, som rummer detaljerede data for over syv millioner personer i USA, og som inkluderer overvågning og rapportering av vaccineskader. Her ville man kunne nå til statistisk signifikante resultater af vacciners reelle følgevirkninger. Hvorfor har CDC lukket for adgangen til dette arkiv?

Skaftnesmo stiller også skarpt på punktet vedrørende ”økonomisk immunitet”. Især har The National Childhood Vaccine Injury Act, som Ronald Reagan under stærkt pres fra industrien i 1986 blev påvirket til at underskrive, betydet en sejr for medicinalindustriens vaccineproducenter. Og senest sørgede tidligere præsident Donald Trump i 2020 for at sikre producenterne af covid-19-vacciner mod sagsanlæg. Hvem er det egentlig, der betaler omkostningerne i forbindelse med bivirkninger af vacciner og erstatningssager i forbindelse med disse? Det er forbrugerne selv. I USA over afgifter lagt på vaccinerne selv, i Norge over skatten. Hermed kan vaccine-industrien fortsætte med at inkassere MILLIARDBELØB, fordi ingen kan stille dem til regnskab for, hvad de gør. Man skulle ellers tro, at statslig indblanding i produktionsforholdene var fremmed for en kapitalistisk samfundsmodel? Men ikke i dette tilfælde. Den ”immunitet”, vaccineproducenterne har fået indført for deres egne produkter, bevirker reelt, at markedets selvregulerende kvalitetsudvikling er sat ud af kraft. En dårlig vaccine kan kun vanskeligt blive registreret som sådan og kan derfor heller ikke forbedres.

Magtkarteller af stat/offentlige myndigheder og private multinationale erhvervsvirksomheder risikerer at blive en kræftsvulst i vort samfund, som truer med at undergrave frihed, demokrati og folkestyre. Ved globalt orienterede arrangementer som Event 201 (som bogen også kommer ind på) søges strategien til implementeringen af disse magtkartellers totale dominans indøvet.

Nogle af medicinalproducenterne er at sidestille med serie-kriminelle. Dette dokumenteres i detaljer af Skaftnesmo, specielt under henvisning til den danske læge, tidligere formand for Nordisk Cochrane-center og ansat på Rigshospitalet, Peter C. Gøtzsches bog Deadly Medicines and Organised Crime: How Big Pharma Has Corrupted Healthcare. Gøtzsche blev ekskluderet fra Cochrane-centeret og fyret fra sin stilling på Rigshospitalet efter at have kritiseret sikkerheden omkring HPV-vaccinen.

Bogens store styrke er, at den kaster lys på forskellige myter omkring vacciner. For eksempel myten om, at det er vacciner- og antibiotika-, der har forhindret, at den vestlige verdens industrilande plages af sygdomme som tyfus, tyfoid – og paratyfoid feber, difteri, dysenteri, kolera, tuberkulose, polio, kopper og skarlagensfeber for at nævne nogle. Skaftnesmo dokumenterer med statistisk materiale hentet fra bl.a. Suzanne Humphries´ og Roman Bystrianyks bog Dissolving illusions. Disease, Vaccines and the Forgotten History (2015), at dette er en myte og citerer også Ragnar Fjellands ”Universet er ikke slik det synes å være” (2007):

«Det har vært en utbredt oppfatning at nye medisinske fremskritt (fremfor alt antibiotika og nye vaksiner) er årsaken til nedgangen i de store sykdommene som tuberkulose, skarlagensfeber, meslinger og difteri. Men da Robert Koch i 1882 oppdaget tuberkelbasillen, var tuberkulosen allerede sunket til femti prosent av tidligere. Dødeligheten av skarlagensfeber, meslinger, difteri og kikhoste var redusert med 90 prosent da allmenn vaksinering og behandling med antibiotika ble innført.»

Årsagen til nedgangen i disse sygdomme var, viser Skaftnesmo, forbedring af den almene sanitet, rent vand, sundere leveforhold og bedre ernæring. Rystende er hans påvisning af en mulig sammenhæng mellem polioepidemi og brugen af persistente organiske pesticider, som DDT.

En anden myte er at vacciner bidrager til at skabe flokimmunitet – et argument, som blandt andet bruges her i corona-krisen. Naturlige infektioner fører til livsvarig immunitet – og denne immunitet videregives (jf. mæslinger) via amning til at virke i barnets første leveår. Vaccination giver derimod kun en forbigående immunitet (og forsvinder efter en årrække, det kaldes for sekundært vaccinesvigt), som ikke eller i meget ringe grad overføres til barnet. Endvidere responderer mellem 2 og 10 procent dårligere eller slet ikke på vaccinen (det kaldes for primært vaccinesvigt). Af disse grunde må vaccinationerne gentages – igen og igen.

Bogens vigtigste pointe bliver dermed, at

«… flokkimmuniteten undergraves ved vaksinering, idet den naturlige immunitetssyklusen brytes. Den beskrevne situasjonen er parallell til utviklingen av antibiotika-resistens: I begynnelsen var problemet neglisjerbart, men det har vokst år for år og utgjør nå en trussel for hele antibiotika-regimet. Det var regimets suksess, som førte til dets fall. Det vil si at effektiviteten av antibiotika førte til et overforbruk, som trigget resistensutviklingen. Under vårt nåværende vaksineregime, er vi på vei mot en lignende situasjon. Vi nærmer oss en tilstand, der spedbarn og voksne er ubeskyttet mot meslinger. Hvis noe er alarmerende, er det dette. Meslinger, som er en relativt harmløs sykdom for barn i alderen 5-10 år, kan være langt mer risikofylt for spedbarn og voksne.»

Dette hænger også sammen med de epidemier af forskellige sygdomme, som Skaftnesmo påviser har udviklet sig i takt med udrulningen af diverse vaccinationsprogrammer. Selv om vi ikke kan sige med sikkerhed om disse epidemier af kræft, autisme, allergier, astma, diabetes etc. hænger sammen med de stadigt mere omfattende vaccinationsprogrammer, så tyder tallene, især fra USA, på det. Det er Skaftnesmos store fortjeneste, at han påviser, hvordan naturlige infektionssygdomme faktisk ikke alene skaber en naturlig immunitet, men også forstærker organismens modstand mod forskellige kræftformer, noget vacciner ikke gør: Vi kan- med den ensidige satsning på vacciner – risikere på sigt at undergrave generationers immunologiske beredskab og skabe en immunologisk katastrofe.

I forbindelse med covid-19-vaccinerne er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige, hvad disse nye vacciner reelt kan have af fremtidige bivirkninger. Det, der tales om, er risikoen for en ”immunstorm” eller hyper-immun-respons, som man kalder det – måske i forhold til en ny infektionssygdom, måske en muteret version af covid-19. Denne risiko nævnes blandt andet af lægen Andrew Wakefield og professor i mikrobiologi og infektionsepidemiologi, Sucharit Bhakdi  og var også den konklusion, man måtte drage af de dyreforsøg, Skaftnesmo nævner i sin bog, og som chokerede ”vaccineentusiasten”, Paul Offit. En anden risiko er de nævnte autoimmune sygdomme, som måske først viser sig efter flere år. (1)

Oluf Borbye Pedersen, professor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research i Danmark og gennem mange år forsker i tarm-mikrobiomets indflydelse på vores helbred, advarede i en artikel i Dagens Magasin, en uafhængig nyhedsavis om sundhedssektoren, den 21.1.2021 mod en stærk stigning i kroniske sygdomme, hvis vi fortsætter de nuværende hygiejne-regler. Og når man ser på tarmfloraens betydning blandt andet for udvikling af autisme og den skade vaccination tilsyneladende kan forvolde på netop tarmsystemet, så aner man en sammenhæng:

På sigt kan alle disse vacciner nedbryde menneskehedens kollektive immunsystem over generationer. Hvis vi skal vaccinere, hver gang en eller anden virus muterer, advarer Speciallæge i almen medicin, Claus Hancke, København, så kan der være risiko for en gradvis udfasning af menneskets eget immunsystem og en kollektiv immunologisk katastrofe. Så vil der efter måske 3 generationer, siger han, optræde mennesker, der fødes med et så svækket immunsystem, at man må tale om “immunologisk invaliditet”- eller “immuno-disability”. Den ensidige tro på vacciner er en illusion, det viser også tidligere vaccine-programmer. Under alle omstændigheder er det et gigantisk farligt eksperiment vi har begivet os ind på.

* * *

Af pladsmangel er det i denne bogkommentar ikke muligt at drøfte alle de informationer bogen videregiver. Sagen omkring CDC-whistlebloweren William W. Thompson, som førte til filmen Vaxxed: From Cover-Up to Catastrophe (2016), behandles grundigt. Også advokaten, Robert F. Kennedy jr., og hans arbejde for Childrens´Health Defence, præsenteres indgående. I kapitel IV kommer Skaftnesmo ind på sagen omkring den britiske læge, Andrew Wakefield, som han tidligere har behandlet i bogen Folkefiender. Også historien om Judy Mikovits, gengives med beundringsværdig detaljerigdom. Vigtig er listen over internationale erklæringer, konventioner og chartere (s. 19-20), som sætter retningslinjer for, i hvilken grad medicinske tvangsbehandlinger må foretages. Grundlæggende er her princippet om ”informeret samtykke”.

De erkendelser, jeg gik fra læsningen af Trond Skaftnesmos VaksineTvang i skyggen af koronakrisen med havde stærke virkninger. Bogen efterlader et indtryk af, at situationen er dybt alvorlig:

Enten vågner vi op og gør opmærksom på, at vi ikke længere vil finde os i den skæbnesvangre alliance mellem den medicin, der skulle gavne menneskeheden og så financielle erhvervsinteresser og statslige myndigheder, der tilsyneladende har allieret sig med medicinalindustrien– eller også går vi mod totalitære samfundstilstande, som vi skal tilbage til kommunismen og fascismen i 30´erne for at opleve mage til.

Der tales nå højlydt om at indføre vaccinepas fra sommeren 2021. Dette skal vel primært omfatte visse grupper. Men det kan være begyndelsen til noget værre. Hvis vi ikke engang længere er istand til at sige nej til GMO-designede vacciner – på grund af undtagelser i lovgivningen som nærmest må betegnes som skandaløse, udemokratiske kup – så er vi som aldrig før truet på vor samvittighed og menneskerettigheder.

Public Health-strategien kan – med sin transhumanistiske agenda – ende med at blive et spørgsmål om menneskehedens overlevelse. Impulserne, der søger at udslette mennesket som autonomt, åndeligt væsen, kommer lige stærkt fra kræfter i USA og Kina – der er to sider af samme mønt blot med omvendt fortegn. Og Europa, som skulle bidrage med noget andet, følger af moralsk bekvemmelighed trop. VaksineTvang i skyggen af koronakrisen er en advarsel om de perspektiver, en sådan udvikling har – og fortjener at blive læst med lige så stor grundighed som den er udarbejdet.